“De unge har valgt klogt” skrev en politiker midt i sommervarmen på Twitter og henviste dermed til, at en stigende del af de unge vælger en erhvervsrettet uddannelse. Et “tweet” der omgående fik mig op af strandstolen og tilbage til min hedengangne matematiske dannelse.

For når man kaster tres gange med en terning, vil man statistisk betragtet slå ti seksere. Man må, ikke desto mindre, betragte hvert terningslag seperat. For uanset om man har slået tyve seksere i træk, er sandsynligheden for at slå en ny sekser den samme – nemlig nøjagtig én ud af seks! Ophobet sandsynlighed findes åbenlyst i Ludo – men ikke i den matematiske verden.

Læren i ovenstående er, at man skal vare sig med at slutte fra et statistisk niveau til det enkelte tilfælde. En lære nogle politikere tilsyneladende har siddet overhørig. For hvad betyder det egentlig, at “de unge har valgt klogt?”.

At noget er klogt, implicerer viden og fornuftig brug af denne. Politikeren henviser da også i baggrundsartiklen til samfundets brug for uddannelse og jobs i den private sektor til at skabe vækst og velfærd i fremtiden. Det er vel denne indsigt han mener, de unge har tilegnet sig og også har brugt – og derfor kalder han valget “klogt”.

Det giver bare ikke mening at kalde den samlede mængde valg for klogt, al den stund de unge næppe har aftalt deres valg indbyrdes, men foretaget deres valg uafhængigt. Så det er den enkeltes valg, han rammer med sit udsagn. Men hvad så med alle dem, der ikke har valgt en erhvervsrettet uddannelse. Har de så valgt dumt?

Jeg deler bestemt politikernes glæde over den statistiske udvikling. De unges valg er statistisk betragtet godt for samfundet. Men at kalde det klogt, er at gøre sig til utidig dommer over den enkeltes valg. For kun ved at betragte den enkelte uafhængigt kan man (måske) vurdere, om vedkommende har valgt klogt. Og i den sammenhæng tæller ikke kun samfundsudviklingen.

Man kan glædes over, at flere ludospillere slår seksere, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er uheldigt at “rød” har slået en toer – hvis det lige nøjagtigt er den toer, der bringer vedkommende til stjernen og dermed et stort spring frem. Endnu et eksempel på, at man ikke uden videre kan slutte fra statistikker til det enkelte menneske.

Når 27.000 elever starter på vore skoler efter sommerferien, er de ikke tal i statistikker. De er heller ikke ludobrikker i politikernes og de voksnes spil. De er individuelle mennesker. Aktører. Ludospillere, der på hver sin måde, skal klædes på til at spille deres livs spil bedst muligt. Til gavn for dem selv og til gavn for samfundet.

Vi skal, som et led i denne proces, også tænke i erhvervsrettede overgange, og gennem en kvalificeret vejledning være med til at give det almene gymnasium udfordring på posten som det selvfølgelige valg.

Samtidig vil jeg til hver en tid forsvare den enkelte unges perspektiv, når det gælder valg af uddannelse og fremtid. Politikerne skal forsøge at afgøre, hvad der er bedst for samfundet som helhed, men aldrig hvad der er klogt for den enkelte.

God skolestart til jer alle. Terningerne er kastet!