Lige så længe nogen kan huske tilbage, har skolen være noget med at række hånden op, når man kan og især også gerne tør og vil svare. Hver gang der er skolehjemsamtaler får endeløse mængder af smågenerte skoleelever at vide: du skal markere mere… Men helt ærligt…. vi kunne måske også tilrettelægge klasseundervisningen lidt anderledes….
Personlig udvikling i fællesskab
På de socale medier benytte en del chancen til at sende os budskaber om vores personlige udvikling. En dag stødte jeg på budskabet: “Der kommer ingen og redder dig. Dit liv er dit ansvar”. En anden dag “Start med at elske dig selv, som kommer resten”. Mange af disse budskaber er meget ensomme. Forstået på den måde, at de tager udgangspunkt i at mennesket er alene og ikke kan stole på omverdens hjælp, deltagelse og omsorg. Samtidig sender det også et skjult budskab til vores måde at forholde os til at andre – nemlig at samtidig med at vi hjælper os selv, prøver at elske os selv osv – så behøver vi ikke hjælpe andre, elske andre osv… med andre ord, er enhver sin egen lykkes smed.
I den forbindelse udviklede jeg en række omvendte budskaber, som i stedet tager udgangspunkt i fællesskabet – altså at vi i stedet aktivt kan bruge vores deltagelse i det fælles til at udvikle os selv. Budskaberne kan med fordel bruges til at åbne efterskoleelevernes øjne for et andet udgangspunkt for dagen…
De må meget gerne downloades, deles, omskrives, udvikles m.m…
Det er jo for din egen skyld…. eller er det?
Jeg har egentlig ikke tid. Men jeg må bare dele denne refleksion med jer. For vi har jo så mange ting, vi bare går og siger – velmenende – og så tænker vi ikke på, hvad de faktisk skaber….