Her kommer så et kontroversielt indlæg, der handler om rygning, alkohol og hash. Jeg er helt bekymret for at skrive det, fordi jeg synes, vi indimellem alle går rundt og lader som om, at UHA – den slags foregår naturligvis slet ikke på netop VORES efterskole.
Men nu siger jeg det så højt:
Rygning, alkohol og hash er en del af ungdomskulturen, og derfor er det også noget, der i et eller andet omfang findes på alle efterskoler. Ikke at det flyder med det og alle elever både ryger, drikker og fyre fede hver dag. Men det dukker jævnligt op som en problemstilling.
OG: Problemer med rygning, alkohol og hash forsvinder ikke, bare fordi vi siger, vi ikke vil have det! Vi er nødt til at finde ud af som forældre, at det er noget, vores børn møder og skal kunne omgåes fornuftigt – fx ved at kunne sige nej. Vi kan ikke ved at vælge den rigtige skole til dem, sørge for, at de slet ikke komme i berøring med det.
Min erfaring fortæller mig: at jo mindre tolerance og pædagogisk opfindsomhed skolen udviser i mødet med regelbrud, jo større er chancen for at det foregår udenfor de voksnes viden og pædagogiske rækkevidde. (Elever der ved, at deres kammerater bliver sendt hjem, hvis de har brudt reglerne – fortæller i reglen ikke de voksne noget som helst – heller ikke selvom de er bekymrede). Derfor har skolen, der er meget kontante ved regelbrud, ikke så god mulighed for at lære de unge at kunne navigere i ungdomslivet i forhold til rygning, alkohol og hash – herunder at kunne sige nej.
Men hvordan får man så noget at vide om det, når man kigger på efterskole? Hvis man som forældre spørger, om der er problemer med rygning, alkohol eller hash på en efterskole, er det mest sandsynligt at det svar man får er enten uærligt eller urigtigt. Derfor er det gode spørgsmål i stedet: hvad gør skolen i mødet med regelbrud – fx i forhold til rygning, alkohol og hash? Hvis du synes, du får et godt svar med masser af omtanke og ansvarsfuldhed for den unge, kan du være helt rolig.
Jeg har faktisk aldrig mødt en ung, der har hverken røget eller røget hash for første gang på efterskolen. De unge, der er involveret er som hovedregel altid unge, der allerede før efterskoleopholdet har stiftet bekendskab med tobak eller hash. Så ligger det dit barn fjernt – er der ikke risiko for, at det pludselig bliver “smittet”. Til gengæld er det rigtigt rart for dit samvittighedsfulde og omsorgsfulde barn, at det faktisk kan drøfte bekymringer for kammerater og fællesskabet med de voksne på skolen – i tiltro til at de vil håndtere problemerne en ordentlig måde og hjælpe den eller de kammerater, der er kommet i uføre, med at komme ud af det igen. I stedet for blot automatisk at ekskludere dem fra fællesskabet.
Indimellem kan hjemsendelse i øvrigt godt være det bedste for alle parter.
Tags
#hverdagervigtig 10. klasse Autonomi Burhøns dannelse Dansk Industri Demokrati demokratisk dannelse Efterskole Efterskoleforeningen efterskolevalg eksistens Erhvervsorienterede overgange folkelig oplysning Folkemøde Forpligtende fællesskab Frafald Fællesskab Helhed Inkluderende miljøer Inklusion IT Kierkegaard ledelse livsoplysning motivation Ordet skaber det det nævner overgange pædagogik Pædagogisk udvikling Refleksion regler Respekt samfund Serendipitet Studiekompetence taler tilsyn tysk Uddannelse uddannelsespolitik udvikling undervisning Unge øvelseArkiver
- august 2022
- november 2018
- juli 2018
- april 2018
- juli 2017
- august 2016
- juli 2016
- maj 2016
- januar 2016
- november 2015
- oktober 2015
- august 2015
- november 2014
- marts 2014
- februar 2014
- januar 2014
- december 2013
- november 2013
- oktober 2013
- september 2013
- august 2013
- juni 2013
- maj 2013
- april 2013
- marts 2013
- februar 2013
- januar 2013
- december 2012
- oktober 2012
- september 2012
- juli 2012
- december 2011
- november 2011
- marts 2011
- februar 2011
Meta