At være lærer kræver fantasi. Når noget ikke virker alt for godt, er det sjældent mere af det samme, der gør en forskel – i hvert fald ikke i den gode retning. Så gælder det om at tænke ud af burhønseburet og hitte på. Noget der sjældent fungerer helt godt er rengøringen hos drenge på en efterskole. Der er på et givet elevhold nogle grupper drenge, der ikke holder niveau. Det giver som regel anledning til mange små sammenstød på godnatrunden, hvor man i stedet for at takke hinanden for en god dag, småsnakke, smile og måske også grine inden man godnatter, bliver en rigtig sur kælling overfor en flok totalt teenageagtige drenge i boxershorts. Jeg har gennem mine 8 år i branchen arbejdet med forskellige alternative indgangsvinkler for at styre uden om det, der må betegnes som den “klassiske opstilling”.
Min erfaring er, at den pragmatiske tilgang er mest virksom. De fleste forsøg på moraliseren – hvad enten det handler om hygiejnestandard, kammeratlighed eller regelloyalitet – mislykkes på dette tidspunkt af døgnet, hvor stemplet “hysterisk” lynhurtigt kommer i brug – om ikke andet så på drengenes indre lystavle. Hvorved det moralske ærinde ryger samme vej som som indholdet af den pastatallerken, de lige havde glemt stod i skabet under vasken! Den pragmatiske tilgang forsøger at skabe fælles forståelse for, at her er noget der skal fungere, så vi alle kan bruge tiden på noget, vi synes er sjovere end rengøring, rengøringstjek, og omrengøring.
I går aftes forsøgte jeg mig med en ny, pragmatisk tilgang. Mit ærinde var at få drengene til at se situationen fra lærerens vinkel, uden at virke rigid. At delagtigøre dem i mine overvejelser på en ikke moraliserende måde. Mit eksperiment lykkedes ingenlunde, men der var ansatser til noget konstruktivt, som jeg vil arbejde videre med.
Da jeg fandt en drengeopholdsstue, hvor fejningen forekom mangelfuld brugte jeg mellem 1 og 3 minutter på at feje den. Lod bunken at det sammenfejede ligge på gulvet og inviterede så de ansvarlige og lejlighedens øvrige beboere (hvis de havde lyst) til en filosofisk samtale om begrebet “bagatelgrænse”. Jeg delagtig gjorde dem kort i det forhold, at man som rengøringstjekkende lærer altid overvejer, hvor bagatelgrænsen går – altså hvor mange krummer, der skal ligge tilbage på et gulv, før man går til makronerne! Herefter bad jeg dem i fællesskab tage stilling til, hvordan bunken på gulvet (der udover almindeligt skidt, krummer og sand indeholdt en handske, to sokker, en ødelagt klemme samt en kuglepen) faldt under eller over bagatelgrænsen.
Efter forholdsvis kort tid var de faktisk enige om, at det nok i hvert fald var nødvendigt at fjerne de store genstande, før bunken kunne komme under bagatelgrænsen – så det gjorde vi så. Da nogle mente, at det så lige så slemt ud i de andre lejligheder, drøftede vi også kort spørgsmålet om bagatelgrænsers relativitet. Jeg stillede blot spørgsmål og påpegede konsekvenser ved elevernes udsagn. Vi drøftede også tidsforbrug, da én mente, at detville tage meget lang tid, hvis de skulle feje grundigere – jeg spurgte blot, hvor lang tid de mente, jeg havde fejet i deres opholdsstue? Da de blev enige om noget mellem en og tre minutter var spørgsmålet om tidsforbrug fuldstændig uddebatteret.Yderligere en halvdel af bunkens groveste korn blev i løbet af de næste sekunder på drengens foranledning sorteret fra, før vi nåede en mindre bunke med lidt sand og et par krummer, som alle var enige om måtte være under bagatelgrænsen – i hvert fald på en hverdagsaften. Fredagsrengøringen ville være en anden sag.
Jeg var enig, men det lod jeg dem ikke vide. Konklusionen skulle jo være deres. Og hvad de vil bruge den til ligeså.
Vi fejede bunken op. Jeg fandt desværre ikke den rigtige sløjfe at binde – eller kom måske til at binde en for meget inden vi sagde god nat. I hvert fald ramte mit lille eksperiment ikke rent hos alle eleverne i den forstand, at det tilsyneladende ikke var alle eleverne, der kom til at tænke anderledes end de gjorde før. Bedre held næste gang, siger jeg til mig selv og gransker min hjerne for en passende variation, jeg kan teste næste gang…