MERE END 100 NYE SANGE TIL EFTERSKOLERNE

Vi er i sangbogsudvalget glade for og stolte af at kunne præsentere en Højskolesangbog, der er fyldt med sange, som efterskolerne kan gå op opdagelse i. Vores ambition er at fange de unge på vejen ind i voksenlivet og give dem sange med masser af livsoplysende og musikalsk næring. 

151 nye sange er der kommet til. De kan naturligvis alle synges af efterskoleelever. Ligesom alle gengangerne også kan det. 

Herunder finder du en gennemgang af det nye materiale, der indeholder mere end 100 nye sange, jeg som efterskolemenneske vurderer som oplagte at tage ind i efterskolerepertoiret.  Dette fordi de enten med deres tekster eller tonesprog vil appellerer særligt godt til de unge. Det er desuden mit håb, at oversigten med de små beskrivelser kan hjælpe dig til at få overblik over det nye materiale og vælge, hvor du vil starte. 

Husk at de unge holder særligt at de sange, de voksne motiverer og holder af. Så hjælp gerne eleverne til at tage sangene til sig. Læs eventuelt om sangene i Sanghåndbogen, som nu også findes frit tilgængeligt på nettet her. Det kan give dig en håndsrækning i arbejdet med at formidle sangene. 

Som en nyhed har vi lavet et register for  “høj- og efterskoleliv” – her findes de sange, der er skrevet til høj- og efterskoler og som derfor er med til at tematisere livet på skolerne. I registeret findes både nye og gamle sange. Det kan du også gå på opdagelse i. 

Du er mere end velkommen til at give feedback på listen. Jeg ville især elske, hvis du vil fortælle om de sange, I er blevet glade for – giv eventuelt en kommentar nederst på siden her! Så kan andre også se, hvad der har virket for dig. 

God fornøjelse!

Morgen (3)

21 Vi ser det i de klare nætters himmel. 

En stemningsfuld tekst af Thorkild Bjørnvig, der afslutter med et “God morgen til vort øjeblik, vort liv” – og det er da en påmindelse, der er værd at gå ind i efterskolehverdagen med. Lasse Skovgaard har skrevet en lækker, let og legende melodi, som det er svært ikke at nynne med på.

29b Når der spirer som i dag

Vagn Lundbye har skrevet den mest livsbekræftende morgensang, der er fyldt med fryd og gode billeder: “Når det regner som i dag, bliver træet drukkenbolt, fluesvampen skåler stolt…”. I HS19 finder I en ny og rytmisk B-melodi, som gør denne sang noget mere tilgængelig. Den skrevet af Jens Lysdal og egner sig fremragende til en guitar. 

31 Lyset vælder ind i verden

En morgensalme, hvor Holger Lissner med vanlig lethed sætter ord på tilværelsen på en måde, som taler direkte til os. Mads Granum har lavet en fængende melodi med et jazzet præg. Skal man bruge en morgensalme, bliver denne garanteret en ny ørehænger.

Tro (4)

65 Usynlige 

Den fineste tekst af Hans Anker Jørgensen, der formidler et af bibelens budskaber i et nutidigt sprog. Katrine Muff Enevoldsen er en fremadstormende komponist, der brager ind i Højskolesangbogen med ganske mange melodier. Hun har skrevet melodien til “Usynlige”og den er, som det er karakteristisk for hendes melodier, både rytmisk, intuitiv og iørefaldende. 

68 Vi trækker streger

Med kæk ligefremhed har Johannes Møllehave begået denne tekst, der trækker streger fra bibelen og til nutiden. En sang, der kan bruges til at perspektivere både politik og livet på efterskolen. Mads Granum har begået en enkel og let melodi – her kan alle være med!

70 Grøn salme

Hans Anker Jørgensen adresserer i denne salme klimakrisen. Her er masser af stof til samtale og refleksion – alt sammen formidlet i et sprog og en form, hvor også unge kan være med. Caroline Borello Lerche har sat en velfungerende melodi til med et nutidigt præg.

Liv (27)

79a Udrundne er de gamle dage

Denne vidunerlige og atypisk korte tekst af Grundtvig har fået nyt liv med Ida Venøes moderne – ja næsten poppede –  melodi. Musikken fænger og måske kunne man blive nysgerrig på, hvad Grundtvig mon mente med ordene i denne sang – som går i rette med forestillingen om, at verden er af lave og alt er i forfald. Længe leve ungdommen!

80 Menneske først og kristen så

Denne ikoniske tekst af Grundtvig indeholder et kendt citat. Her får vi så sammenhængen i en opdateret udgave. Johannes Konstantin Neergaard har sat musik til, så vi gelejdes behændigt ind i et mere gammeldags, sprogligt univers – der dog i høj grad har noget at sige i forhold til nutidige temaer. 

106 Barndommens gade

Anne Linnets hit “Barndommens gade” med tekst af Tove Ditlevsen er kendt og elsket af de fleste. Der er stof til samtale om barndomshjem og i det hele taget hvordan vi hver især er præget af det miljø, vi kommer fra. 

107a Gå stille og tyst

Hvad det vil sige, at være tro mod sin drøm? Vi møder her den mere voksne og alvorlige Halfdan Rasmussen, der maner til stilhed. Janne Mark har skrevet en enkel og iørefaldende melodi, der bringer os i en eftertænksomt stemning.

114 Life on mars

David Bowies “Life on Mars” er på adskillige lister over alle tiders mest ikoniske sange. Og den fungerer overraskende godt som fællessang. Med sin finurlige tekst og ligefremme melodi kan den blive en rigtig efterskole-basker! 

118b Vi har kun én sol

Vi har kun en sol er allerede i Højskolesangbogen. Vi har suppleret med en rytmisk b-melodi af Claus Juul, som allerede er elsket og brugt på mange efterskoler. A-melodien kan bestemt også anbefales. 

121 Both Sides Now

Joni Mitchells forrygende sang om ulykkelig kærlighed og de erkendelser, der kommer med den appellerer til alle generationer. Det er simpelthen umuligt ikke at blive rørt over både tekst og melodi, der besidder både stolthed og sentimentalitet. 

123 Perfect Day

Lou Reeds hit fortæller os, præcist hvor simpelt livet kan være. Den formidler den umiddelbare glæde ved samværet, når vi hænger ud med mennesker, vi godt kan lide. Den kan med sikkerhed også ramme stemningen i en god efterskolehverdag. 

127 Når jeg bli’r gammel

En gnags-klassiker der fik et revival med Ida Corrs version fra Toppen af poppen. Sangen er ren livsglæde og “zen” og man bliver revet med og i sjældent godt humør af at synge den. 

133 Langebro 

En Larsen-sang som de fleste efterskoleelever allerede kender og elsker. Den er nem at spille, og så har den en skøn rebelsk stemning. Der kan skråles med  – og tales om de forskellige perioder i Kim Larsens musikerliv. 

138 Moder jord

En Larsen-sang som ikke er helt så kendt som den forrige. Som den næste – Den lige vej – stammer den fra en af Larsens sidste udgivelser: Øst for Vesterled. Vi møder her en mere eftertænksom Kim Larsen – i denne sang drejer det sig aktuelt nok om en hyldest til kloden. 

139 Den lige vej

Kim Larsens “Lige vej” er med som en hyldest til Kim Larsen og et minde om hans dødsfald. Den har samtidig et vigtigt budskab til alle. De tre nye Larsensange er vores bud på nye travere – men med større tyngde end den mere letbenede Papirsklip. Nu er der gode alternativer og vi håber, I vil springe ud i det og synge dem ind. 

140 Kys det nu, det satans liv

En opfordring til at udnytte livet fra Steffen Brandt og TV2. Han har skrevet mange vidunderlige sange og denne er en af de eneste, der sådan rigtigt fungerer som fællessang. Den er til gengæld lige i øjet til efterskolesangtimen. Selvom eleverne måske ikke kender TV2 så godt, vil de hurtigt få smag for denne fandenivoldske tekst, der siger tingene helt direkte. 

145 Those who were

Vi mangler gode sange til efterskoleafslutninger. Dette fund bringer NHØP i HS og teksten er skrevet af dansk-amerikaneren Lisa Freeman. Den beskriver fint det forhold mellem mennesker der opstår på en efterskole og dens melankoli er også fyldt med dyb taknemmelighed. Den kommer til at tage efterskolerne med storm.

146 I’ve seen it All

En charmerende sang der bringer os verden rundt og ind i mennesket. Den er skrevet af blandt andet Lars Von Trier og Bjørk og er en del af sound tracket til Dancer in the Dark. Melodisk er den enkel og alligevel kræver den måske lidt fælles øvelse, inden den kan løfte sig. Men så er den også flyvende. 

150 Tænd et lys for mig

Mange unge oplever at livet kan være næsten uoverkommeligt. Vi har ledt efter gode sange om fx depression og her er et bud på en sang, der samtidig rummer håbet og den udstrakte hånd. Anne Dorthe Michelsen har skrevet den og den har en dejlig popmelodi, de fleste får lyst til at synge med på. 

151 Vor bedste dag

Har man mod på at kaste sig ud i det nordiske materiale er “Vor bedste dag” en lille perle. Sprogligt er den ikke svær. En klassisk og forførende visemelodi med Erik Byes tekst om kunsten at leve i nuet og sætte pris på dagen. Den kan afgjort bruges som påmindelse om at udnytte dagen – hver dag i efterskoleåret.

157 Vi henter tidevandet ind

En sang der handler om vadehav og tidevand. Jens Rosendal har skrevet teksten, som vi selv kan lægge mange andre historier ind i. Måske handler den faktisk om at lave efterskole, hvis man tænker på elevholdet som tidevandet? Rasmus Skov Borring har skrevet en helt vidunderlig melodi som understreger det legende element. 

158 Vidunderligt tænkt

En sang der handler om følelsen af forunderlig sammenhæng men efterlader plads til enkeltes egen forestilling om det guddommelige. God til at indlede en udogmatisk samtale om tro. Arne Andreasen har skrevet teksten og Bo Gunges melodi har storladent swung, så vi rives med. 

159 Undertiden

Søren Huss følsomme sang til sin 12-årige datter. Her kan vi introducere eleverne til deres forældres univers og tale om voksnes bekymringer i forhold til børns uskyld. I en tid, hvor de selv er på vej fra børn til voksne. Det er en utrolig smuk sang de unge måske kender, og helt sikkert vil falde for. 

160 Hvad tænker Ingrid på

Tanker fylder meget for mange unge. Her er en sang, der tager afsæt i et menneskes tanker og viser den næsten absurde mængde tanker mange af os har – og som er i fare for at styre vores liv, hvis ikke vi tjekker ind i nuet indimellem. Mads Eslunds digt er finurligt og også morsomt. Tue Wests melodi får næsten uvægerligt fødderne til at vippe.

161 Natskygge

Her er en mystisk sang! Både Christian Dorphs tekst og Thorbjørn Krogshedes musik er gådefuld og sangen undersøger i et samspil angsten og angstens genstand. Den er med sin systematiske komposition sjov at synge, og man kan meget nemt indbyde eleverne til at fortolke teksten, der giver mulighed for mange forskellige svar. 

164 Ramadan i København

Allerede kendt som følge af en vild mediestorm vil de fleste unge have hørt om denne sang. Der er i sangen stof til gode samtaler om de værdier der samler os – og i historien om den desværre også om det der skiller os. Den kan noget særligt, når man synger den – og den stemning der opstår er mere end velkommen på en efterskole. 

165 At dø er at rejse

Mon ikke også eleverne bliver vilde med at synge Nephews “At dø er at rejse” – i versionen lavet til Roskilde Festival Højskole? Sangen filosoferer over, hvad der mon sker, når alting stopper? Og der er jo nok en samtale værd med efterskoleelever – når man lige har sunget en eftertænksom popsang om det. 

167 For vist vil de komme

Et bud på en ny højskolesang. Uforlignelige Lisbeth Smedegaard skriver poetisk om vores nutid og undervejs i sangen kommer mange sproglige perler og fine pointer til syne. Her kan man drøfte hvad “stjerneantenner” mon er? Og man kan minde ungdommen på at “de elskende går og samler det lys de skal sprede”. Man kan vælge mellem to melodier – og særligt den sidste er velegnet til guitar også. 

168 Kaos i min hjerne

Stress, angst, tankemylder…. de fleste af os kender det og det gør ungdommen ikke mindst. De er et sted i livet, hvor der er mange valg, der skal træffes og hvor tvivlen råder.  Her er en sang om netop det – og om hvor svært det kan være at være i. Simon Lægsgaard har skrevet teksten og Lise Schøler Kjærs melodi spiller elegant på forvirringen, når vi sendes rundt i flere tonearter undervejs. 

169 Afmagtssang

Simon Lægsgaard har også skrevet en sang om den afmagt man kan føle midt i en klimakrise. De har lidt Benny Andersenske noter og en underfundighed, som de unge måske kan sætte pris på – selvom sangen mest skildrer et midaldrende perspektiv. Christian Enevoldsens melodi er decideret betagende og giver i den grad lyst til at synge sangen igen og igen. 

Sprog og ånd (2)

181c At lære er at ville 

Vi har medtaget Erik Sommers poetiske melodi, som allerede bruges flittigt flere steder. 

187 De ord jeg synger, de er ikke mine egne

Ebbe Kløvedal Reichs tekstlige mesterværk har fået nyt liv med Janne Marks melodi. Janne Mark skriver enkle, melodiske og moderne melodier som alle kan synge, de fleste kan spille og som også de unge vil holde af. Teksten er fuld af pointer, der stadig er yderst relevante!

Frihed og fællesskab (12)

207 Imagine

John Lennon og Yoko Ono’s Imagine har endelig fundet vej til Højskolesangbogen. Hvis ikke efterskoleeleverne allerede kender den, så kommer de nu til det, med dens universelle fredsbudskab og opfordring til brug af fantasi og forestillingsevne. 

211 Der findes en frihed

Jesper Kallesøe og Erik Sommer har skrevet tekst og melodi til denne fine sang om frihed. På vanlig, finurlig vis får Kallesøe beskrevet frihedens væsen i et sprog alle kan forstå. Der er stof til mange gode samtaler om den enkeltes plads i efterskolelivet – og hvordan man kan blive en anden uden at miste sig selv.  

217 En sång til modet

Afzelius’ “Sang til friheten” (“Du är det finaste”) i HS18 blev et hit blandt mange efterskoleelever – og her er en af samme slags: En sång til modet af Michael Wiehe er som han selv skriver i teksten “En liten, enkel låt”. Få akkorder og stor stemning. Sprogligt er den meget tilgængeligt og budskabet er svært ikke at holde af. 

218 Gi’ os lyset tilbage

Per Krøjs Kjærsgaards og Ramus Skov Borrings “Gi’ os lyset tilbage” er qua sin folkelige status  nærmest selvskreven i HS19. “Hjertet er åbent og sindet er frit” – den rammer plet i efterskoleliv- og ånd. 

219 Syv kjoler for synligheden

Pia Tafdrup skrev dette digt efter terroren på Utøya og med Janne Marks melodi imødekommer det behovet for en langtidsholdbar sang, der bearbejder emnet terror. Det er poesi af høj kvalitet, og melodien understøtter subtilt tekstens grundlæggende billede – så vi, når vi synger, får følelsen af at vi langsomt sidder og syr på den kjole, der skal bringe os igennem det ubærlige. Dette er en sang på niveau med “Kringsatt af fiender” og et absolut “must” i enhver efterskolekanon fremover. 

220 Frit land

Carl Emil Petersens sang er allerede en del af repertoiret på mange efterskoler. Og det med god grund. Det er en virkelig god popsang, der samtidig har tekstmæssig dybde. Selve tolkningen er dog ikke så ligetil og man kan bruge tid på sammen at udlægge teksten og dens niveauer. 

221 Er der steder hvor sandheden synger

En højskolesang, der bestemt også kan slå an på efterskoler. Jens Rosendal søger forbi selvudviklingen og i det videre perspektiv – og spørger, om der måske er noget, der kunne få dig til at glemme “din frygt og dit pjat”? Rasmus Skov Borring har skrevet en storladen melodi, som man skal bruge lidt tid på at lære, men som man til gengæld ikke sådan lige bliver træt af. 

222 Åbent hjerte

Sys Bjerre og Christian Connie har skrevet denne beroligende og vidunderlige sang, der hylder det søgende i et sprog der også henvender sig til unge. Den har religiøse undertoner, men uden dog at sætte nærmere ord på det – og dermed inviterer den til samtale ud fra den enkeltes eget perspektiv. Melodien er en vaskeægte ørehænger, som er svær at få ud af hovedet, når den først er kommet ind. 

223 I mit grænseland

Vi snakker meget om grænser. I denne sang trækkes der linjer fra de store grænser til dem, vi alle sammen har. En fin sang, der også behandler et væsentligt tema for efterskolelivet. Lars Lilholt har skrevet den ligefremme tekst og Nikolaj Busk har forsynet den med en melodi, man kan synge med på allerede første gang man hører den. 

224 De unges sang

“Vi har en åben dør i vores bryst, der fører ud til en kyst, hvor alle kan være” Sådan skriver Dy Plambeck i første vers i en sang, der er henvendt til unge på højskole – men det kunne ligeså vel være på efterskole.  Irene Beckers melodi er en smule tricky, men når man har fået fat i den, gribes man af dens rytmik og flow. 

225 Ingen appel

Marianne Søgaard har skrevet både musik og tekst til denne dugfriske sang om klimakrisen. Melodien er medrivende og teksten sætter ord på den følelse mange sidder tilbage med. Et sikkert efterskolehit. 

226 Frihedens lysdøgn

Endnu en ny sang skrevet i anledning af Alsang 2020. Anne Vad har skrevet en tekst om frihed i et letforståeligt sprog, som kan danne udgangspunkt for en god morgensamling eller samtale om både frihed og fællesskab. Julie Maria og Nikolaj Busk har dertil smedet en rytmisk og lækker melodi, som hurtigt vil gøre sangen både kendt og elsket. Vi har med frihedens lysdøgn envidere fået en sang at variere den utrættelige “En lærke lettede” med, når vi skal fejre og tale om befrielsen. Det er kærkomment. 

Vinter: Advent, jul, nytår og vinter (10)

233 Hold håbet op

Dy Plambecks og Marianne Søgaards “Hold håbet op” har taget kirkerne med storm. Der er tale om en salme på højt niveau, der i et nutidigt og poetisk sprog forholder sig til adventen og melodien indgiver det håb, teksten handler om – og giver os lyst til at synge den igen og igen. 

234 December: Årets endeligt

I denne decembersang, hvor juleriet er behageligt nedtonet, tager Iben Krogsdal os med ind i kernen af selve julens budskab med sit overraskende sprog, der rummer både fostervand og kejsersnit. Erling Lindgren har skrevet en velfungerende melodi dertil og kombinationen har et fint efterskolepotentiale. 

256 En stjerne skinner i natt

Denne norske, gospelinspirerede julesang er blevet sunget af de fleste kor i hele norden. Der er feel-good i rigelige mængder og efterskoleeleverne vil elske at få lov at synge den – og dermed træde ind i et fint, nordisk fællesskab. 

258 Lille Messias

Møllehaves klassiker med melodi af Anne Linnet er allerede kendt og elsket. Teksten har vægten på det fortællende og melodien fører os ubesværet med. 

259 Juletræet med sin pynt

Endnu en klassiker, som de fleste kender. Er man til jul uden kristendom kan man finde denne glædesfulde og sansemættede julesang frem. 

260 Højt fra træets grønne top

Det samme kan vist siges om denne traver, der har glimret ved sit fravær i Højskolesangbogen indtil nu. Julens budskab er ganske fraværende, men til gengæld er der fokus på gaver og økonomi  – og det til trods for at sangen er skrevet for omkring 150 år siden!

266 Januar puster sin rastløse vilje

“Januar er som en løgn man vil glemme” skriver Stine Pilgaard i denne nye vintersang, der kan give anledning til at rase lidt over januarkulden og stemningen, der godt kan blive tung. Stines uovertrufne og humoristiske billedssprog vil appellere til de unge sammen med Lasse Skovgårds gode melodi. 

826 Guds nåde er en vintergæk

Simon Grotrian kan noget vildt med sproget, som det er godt at introducere efterskoleeleverne til. I denne salme med melodi af Jesper Gottlieb opfordres vi til at tænde morgensmilet og plante en vintergæk i haven, hvis vi er ved at dø af skræk. Salmen er på vej til at blive en moderne klassiker. 

277 Februar

En ganske tidløs Tove Ditlevsen, der forbinder nat og dag i overgangen mellem vinter og forår. Melodien er inspireret af folkemusikken. Vi mangler vintersange uden sne – og her er en god en af slagsen!

278 Det lyser koldt i februar

En småmunter februrarsang, hvor Iben Krogsdal i Benny Andersensk stil skildrer overgangen mellem vinter og forår og den begejstring, der medfører. Lindgren har skrevet en veldrejet melodi og denne sang vil hjælpe os med at komme igennem vinterens sidste tid. 

Forår: Tidligt forår, påske, sent forår, pinse (6)

293 Forårssang uden håb

Stine Pilgaard har skrevet denne vidunderlige forårssang, der bryder med det normale billede af foråret som håbets tid. En indgangsvinkel til at tale om årstidernes symbolik og også en sang, der giver plads til andet end glæde i foråret. Melodien tager to minutter at lære. 

294 Sommerfuglen

En af Sebastians måske mindre kendte sange, som er skrevet til datteren Sara Grabow. En skøn og umiddelbar forårssang, der vil tage de unge med storm, når de først har lært den. 

296b Verden er våd og lys

For feinsmeckere og dansklærere er her Morten Nielsen stærke og smukke digt med en ny melodi. Den unge digter, der jo desværre ikke blev ret gammel, sætter ord på en tilstand af sårbar lykke, som de fleste unge kender. Vov et øje og prøv den!

304 Hold da op hvad sker der her

Man må betages af Iben Krogsdals sproglige billeder i denne nye påskesalme, der kan supplere de mere traditionelle. Kristian Bisgaard er tidligere efterskolelærer på Bråskovgård og han har udpræget sans for de storladne melodier. Her bidrager med sin melodi til fornemmelsen af det overvældende og overraskende i påskens komme. 

307 Forårsdag

Anne Linnets klassiker er vist kommet for at blive – og nu også i Højskolesangbogen. 

321 Lyse nætter

Albertes milde og stemningsfulde sang har allerede gjort sit indtog i det meste af Danmark. Den kommer vi til at synge igen og igen!

Sommer: Tidlig sommer, midsommer, højsommer og sensommer (4)

335b Midsommervise

Shu-bi-dua’s populære melodi til Midsommervisen. Den kan være god at have i en snæver vending for i modsætning til Lange-Müllers er den let at lære og også at spille. 

340 Tordenbygen

Thøger Larsens erotiske digt, kan måske få en slumrende teenager eller til at vågne lidt op på stolerækken og måske fnise lidt – fx af ordet “Slummerdunkle”. Det er fremragende poesi og melodien af Kirstine Stubbe Teglbjerg er mindst lige så forførende som digtet. 

341 Sommersang uden sol

Stine Pilgaard fortsætter det erotiske tema i en sang om sommerens soldater og dydens smalle sti. Katrine Muff Enevoldsen har dertil lavet en let og levende melodi, der venligt tager os ved hånden. 

356 Sæsonen er slut

Det er svært ikke at få et stik i hjertet af CV Jørgensens melankolske sensommerklassiker. Eleverne vil synes godt om hans finurlige digtning og der er et fint tema i snakken om endnu et år – og kontrasten mellem et efterskoleår, hvor sommeren markerer et skifte og håbet om noget nyt, og CV Jørgensens mørke, der føles som fløjl mod silkehud. 

Efterår: Tidligt efterår, Allehelgen, Sent efterår (4)

366 De sniger sig så hemmeligt afsted

Ole Sarvig har skrevet denne betydningstunge tekst, der kan give anledning til gode samtaler om historien og det forhold, at vi står på skuldrene af noget, som påvirker os. Fuzzys lækre jazzmelodi gør den til en fryd at synge trods den ellers dystre stemning. Sangen indgår i et nyt tema under navnet allehelgen, hvor vi som modvægt til det amerikanske, kommercielle islæt kan finde inspiration i vores egen tradition. 

368 Regnvejrsdag i november

Hadet af nogen – elsket af mange! Ebba Munk Petersens jordnære og farvestrålende digt med musik af Pia Raug lever endnu og vil sikkert hellere end gerne være med til at behage og betage endnu en generation. 

369 Efterår

John Højbyes lækre melodi til Georg Metz sansemættede naturdigt giver tiltrængt variation til repertoiret af sene efterårssange. 

374 November igen

Prøv også denne dejlige novembersang, hvor Poul Balslev har sat en lækker melodi til Lisbeth Smedegaards tekst. November er lang og denne sang kan hjælpe os med at komme igennem måneden med flere variationer. 

Danmark og Norden (5)

407 Dejlighedssang

Endnu et fabelagtigt Inger Christensen-digt, der er blevet forsynet med en dejlig melodi. Melodien giver os lyst til at synge den og selve teksten kræver måske nok en samtale for at udfoldes helt – som det er typisk for Inger Christensen. Det lønner sig dog altid at dykke ned i hendes sproglige verden og tilværelsestolkninger, der er vedkommende og aktuelle. 

414 Fædrelandet

Hvordan skriver man nu om dage en ny fædrelandssang? Sys Bjerre formidler vanskeligheden hermed i en insisterende hyldest til netop fædrelandet. Hendes behandling af dilemmaerne vil ganske sikkert vække genklang hos efterskoleeleverne, der måske kan nikke genkendende til “fars” forlegenhed. 

415 Danmarksfilm

Inden længe vil vi alle gå rundt og sige: “Det’ godt for det d’er op’ i dit hov’d”. Folkeklubbens hit lader ingen ligeglad og sangen er overraskende nem at synge (og spille). Ganske vist er det sang med et mere rytmisk, messende præg – men det virker! Og det er svært ikke at holde af ordekvribillisten Arngrims skarpe skud undervejs. Har man efterskole i vandkantsdanmark er der også en kærlig hilsen at finde her. 

416 Er Vesterhavet vest nok?
Sådan spørger Mads Eslund både humoristisk og provokerende i sit bud på en ny fædrelandssang. Sangen er decideret sjov og maner alligevel til eftertanke. Marianne Søgaards melodi giver satiren fart og lader det hele fise lidt ud i sandet, som for at understrege pointen. Der er tale om en noget anderledes Højskolesang. 

425 Arnajarqs vandringssang

Måske har I grønlandske elever på skolen? Her er en meget kendt grønlandsk sang, som er ganske let at lære. Den rummer både socialrealisme og naturbeskrivelser. 

Kærlighed (12)

461 Til en veninde

Phillip Faber har sat den mest selvfølgelige tango til Emil Aarestrups højromantiske digt. Selvom sproget hører en anden tid til, kan det måske nok inspirere en forelsket teenager eller om ikke andet trøste ham eller hende med, at han/hun ikke er den første, der er blevet så smaskforelsket, at man får lyst til at bryde ud i lovsang. Og bare rolig – tangoen spiller næsten sig selv!

462 Hvis jeg kunne synge

Færingerne har sans for patos! Her er en lille perle af en kærlighedssang, der er både fin og enkel. Teksten er skrevet af Djurhuus, der er færøernes første moderne forfatter.

467 Hvorfor er lykken så lunefuld

Denne evergreen er ikke alene umanerligt iørefaldende, teksten er også stadig helt aktuel og sætter ord på den følelse, man kan have, når en relation brydes.  Med dens naivt spørgende stil og musikalske opbygning har den potentiale til at blive et efterskolehit, som tillige vil vække glæde på en bedsteforældredag. 

468a Så tag mit hjerte

Michael Bojesens ikoniske melodi til Tove Ditlevsens digt har gjort denne sang utroligt populær. Den er svær at slippe, når man først har fået den ind. Hvis man når at blive træt af det højstemte, kan man lege med 468b, der sætter en noget anden stemningen. Teksten er ikke sådan lige at blive færdig med. 

471 Dansevise

Endnu et intergenerationelt hit! Melodigrandprixvinderen fra 1963 kan stadig forføre. 

475 Smuk og dejlig

Et gammelt med udødeligt hit, der er skønt at skråle med på. 

479 Hallelujah

Mon ikke de fleste efterskoleelever allerede kender og elsker denne sang af Leonard Cohen? Der er intensitet i melodien og mørke i teksten. Den kan synges bare sådan, men det er ikke uinteressant at starte en åben samtale om, hvad teksten siger os?

482 Fields of Gold

Selvfølgelig skal efterskoleeleverne også synge Sting. Denne milde sang kan hensætte enhver forsamling i kollektive dagdrømmerier og gøre en mørk dag lysere. 

483 Undantag

Spring ud i denne livsbekræftende kærlighedssang, som er et af Bo Kaspers Orkesters største hits. Her bliver det svenske let tilgængeligt og det latinprægede sniger sig ind i øregangene. Tilsæt lidt percussion – så har du en fest!

485 Skybrud

“Alle de mennesker, jeg har elsket befinder sig stadig et sted i mig”. En sang om et brud, men også om det varige i det, der har været. Dy Plambecks på en gang præcise og korte, men også billedrige sprog formår at udtrykke det komplekse frem for banale. Marianne Søgaards melodi forstærker på formen vis stemningen og denne sang vil hurtigt blive en favorit. 

485 Fortabt er jeg stadig

Stine Pilgaard har begået et mesterværk af en sang – på højde med Rosendals “Du kom med alt …”. Men hvor Rosendal skildrer forelskelsen, har Pilgaard fat i det lange stræk og kærligheden i hamsterhjulet, der elegant afspejles i digtetss cykliske struktur. Katrine Muff Enevoldsen har lave en enkel og meget velfungerende melodi til. Til trods for at sangen handler om en anden livsfase end efterskoleelevernes, bliver dette en sang, vi vil synge “igen og igen”. 

487 De milde vinde en forårsnat

Lisbeth Smedegaard Andersen har fortolket højsangen på indbydende vis. Mads Granum har lavet musikken med en god portion disneyeffekt. Det hele er næsten lidt for lækkert og kommer til at gå lige ind kroppene på efterskoleeleverne. Det  kan blive sådan en sang, man må sætte kvote på for at den ikke skal blive alt for slidt. 

Folkeviser og ballader (7)

496 To søstre

Folkeviseafsnittet har fået en grundig revidering og vi har medtaget folkeviser i nyere fortolkning. Det gælder blandt andet dette Sorten Muld nummer. Folkeviserne har urfortællinger, der kan virke inspirerende og gøre indtryk. Med Martin Ottosens genskrivninger af både tekst og musik fremstår de anderledes indbydende for os og også for efterskoleeleverne. Martin Ottosen er i øvrigt ansat på Horne Efterskole. 

497 Stolt Vesselil

Denne folkevise er bearbejdet af strygertrioen Vesselil. Historien er komprimeret og tonesproget forfinet. En folkevise, der forhåbentlig kan være med til at give genren en revival hos de unge. 

498 Ravnen

Sorten Mulds store hit, som bestemt egner sig til fællessang. Det er både tekstligt og melodimæssigt en potent sag, hvor der tages livtag med tilværelsens mere mørke kræfter. Der er mulighed for at lege med to stemmer i det velkendte omkvæd. Som efterskoleeleverne holder af “Ramund”, vil de også komme til at holde af “Ravnen”. 

499 Bonden og elverpigen

Når interessen og glæden ved folkeviserne er vakt kan man fortsætte med endnu en Sorten Muld udgave. Den er mildere end Ravnen – men også sørgmodig og længselsfuld. Ikke mindst er den afsæt til en samtale om livets mening og menneskets søgende natur. 

500 Leonoras vise

Folkeviser og ballader rummer nu også nyskrevne sange, som relaterer sig til traditionen. Afsnittet er ikke længere noget gammelt – og vi håber, at I har lyst til at gå på opdagelse i en levende tradition. Suzanne Brøgger har skrevet en mere moderne folkevise om en af historiens få kvindelige kæmper – nemlig Leonora Christine. Det har hun gjort på humoristisk og fandenivoldsk vis. Visen er sjov og levende at synge!

501 Jeg husker det hele – jeg husker ingenting

En moderne ballade med rødder i folkemusiktraditionen. Ud over en lækker melodi og et mellemkvæd, hvor vi får lov at bruge stemmen som instrument, bringer teksten et inspirerende tema til torvs: nemlig hvordan vi bærer barndommens oplevelser med os – ikke mindst de svære. En genial indgangsvinkel til at tale med de unge om deres forskellige baggrunde og deres måde at være i dem på. 

502 Velfærdsdødedansen 

Der er knald på samfundskritikken i denne af Urrsula Andkjær Olsen nyskrevne folkevise. Den forholder sig til den moderne verden og går humoristisk til værks – også i en grad nogle kunne finde provokerende. En spændende vise at fortolke – for hvad er egentlig budskabet her? Dansklæreren har måske lyst til at bruge den til en samtale om genrer – for visen her trækker bestemt på folkevisens velkendte temaer. Man kan meget let danse trampedans til. 

Historien (10 )

504 Du bærer din fortid

Bennedicte Hammer Præstholm og Søren Birch har lavet denne fine sang om historien. For mange efterskoleelever er det historiske afsnit måske lidt tørt og ufremkommeligt. Denne sang tematiserer selve emnet “historie” på en moderne og vedkommende måde. Ikke mindst er melodien utroligt lækker. 

506 Universet var tavst

En nyskreven sang, hvor Jens Sejer Andersen tegner landskabet op, som de unge er sat i. Den har rødder i historien og er samtidig helt aktuel og skildrer nogle af de forhold og begivenheder, de unge kan nikke genkendende til. Ikke mindst er det den eneste sang, der indeholder direkte reference til coronaen. Jakob Bonderup har skrevet en original og formidabel melodi, som man skal bruge lidt tid på at lære. Det er indsatsen værd. 

513 Morten Luther

De fleste efterskoleelever vil kende Luther, fordi fejringen for nogle år tilbage fyldte i de fleste skoler. Nu har Grundtvigs pædagogiske digt fundet vej til Højskolesangbogen, fordi Stefan Teilmann Laub-Nielsen har givet det en ret så fremragende og frisk melodi, der kan få foredragssalen til at swinge. Så hvis I synes, I indimellem bør fylde lidt historiske kulhydrater på flokken, så er her en let spiselig måde at gøre det på. 

530 Walzing Mathilda

Denne australske evergreen har omsider fået plads i Højskolesangbogen. Den synger næsten sig selv, så hvis man ikke allerede kender melodien får man den hurtigt lært. Til gengæld bliver den hængende. Sangen egner sig også fremragende til bål og guitar. 

548 Forår over Europa

De fleste kender Halfdan Rasmussens muntre digte. Han havde dog også en langt mere dyster side og den opleves i dette digt, som Pernille Louise Sejlund har sat sjælfuld og smuk musik til. Det her er virkelig en sang, der gør ondt og gør indtryk. Den passer til en ekskursion til en KZ-lejr – eller kan i det mindste træde i stedet for, hvis det ikke er programmet. 

549 Jutlandia

Denne Kim Larsen klassiker behøver vist ingen nærmere introduktion. 

552 Blowin’ in the wind
Endnu en klassiker, man ikke kommer udenom. Mon ikke Dylans stemme fra en protesttid, vil inspirere og falde i efterskoleelevernes smag i en tid med klimademonstrationer. 

593 Penny Lane
Et lidt skævt valg, men et godt valg! Beatles’ maleriske og underfundige  beskrivelse af livet på gaden og i kvarteret er svær ikke at holde af. Det samme er melodien der trækker os med ned af gaden og ind i forundringen over det dagligdags.  

556 Fuglene

En grundlovssang af i dag, der både er en fornøjelse at synge og som også rummer stof til samtale om vores samfund. Sådan en har vi manglet! Christian Dorphs skærer ind til benet og Torbjørn Krogshedes melodi vinder for hver gang den synges. 

 557 Man må trække en grænse

Denne ørehænger er fra Sigurds Danmarkshistorie. Grænser er et godt tema at drøfte – både historisk men også mentalt. Sigurd Barrett gør det hele lige til at gå til. 

Aften (6)

578 Wiegenlied

De fleste kender denne Brahmsmelodi fra en spilledåse af en slags ved vuggen. Men det er måske de færreste der kender teksten og har prøvet at synge den? Et must for tysklærere, men den kan også være et hyggeligt og genkendeligt indslag til aftensangen.  

594 Rò

Vi skal til færøerne igen. Dette er en af de mest populære sange på Færøerne og nu findes den i oversættelse, så vi andre også kan være med. En simpel og stemningsfyldt melodi og en tekst der tager os med til Færøernes natur og historie. 

596 De blå og grønne nætter

Ursula Andkjær Olsen har skrevet denne aftensang med en værdiladet hilsen til vores land. Poesien er dejligt åben og efterlader noget at tygge på for den enkelte. Det er en god øvelse for de unge og man kan som voksne hjælpe dem lidt på vej. Vælg selv mellem to gode og også forskellige melodier. 

559 Så, min sol, gå bare ned

Suzanne Brøggers resolutte farvel til en dag, der faktisk ikke har været ret god. Sådan er nogle dage findes (ikke mindst i et teenageliv) og det er forfriskende at tilværelsen ikke forherliges, samtidig med at der alligevel er håb forude. Katrine Muff Enevoldsens melodi er let at lære. 

599 Dagen slipper grebet

Nikolaj Paakjær har skrevet noget så sjældent som en aftensang fra byen. Vi møder både tilbudsskilte, barnevogne og myldretiden. Melodien har en særlig klang, der vækker mindelser om Irsk/Skotsk musik. Sangen er simpelthen lækker at synge!

600 Aftenbøn

En ikke-religiøs aftenbøn fra Halfdan Rasmussen sat effektivt i musik af Bent Fabricius-Bjerre. Der er sange, der uden at tale ned til os, kan gøre os til bedre mennesker, hvis vi tager dem ind under huden. Dette er en af dem!